 |
Nyt om digital inklusion
|
|
Kære læser
I dette nyhedsbrev kan du læse om et nyt konsekvensanalyseværktøj, som stiller skarpt på de konsekvenser, der kan opstå, når offentlige myndigheder udvikler digitale løsninger.
I oktober er det cybersikkerhedsmåned, og det er en god anledning til at melde dig til webinar om digital svindel, som Styrelsen for Samfundsikkerhed står bag.
Apropos digital svindel så kommer der nye regler, der giver teleselskaberne bedre mulighed for at stoppe fupopkald.
Læs også om tilmelding til inklusionsprisen og et nyt undervisningsmodul om MitID, som eKurser.nu barsler med.
Tak, fordi du læser med.
|
|
|
|
 |
Værktøj: konsekvensanalyse om digital inklusion
|
Hvordan gennemskuer man, hvilke konsekvenser en ny offentlig digital løsning har for dem, der har svært ved digitaliseringen? Det skal et nyt værktøj hjælpe med at analysere.
Digitaliseringsstyrelsens konsekvensværktøj giver konkret hjælp til at analysere hvilke borgere, der risikerer at blive udfordret i brugen af en digital løsning, og hvilke konsekvenser det har for de pågældende borgere. Værktøjet hjælper også med at komme frem til løsninger, der kan imødekomme risici.
|
Hvordan bruger jeg værktøjet?
|
|
Målgruppen er medarbejdere og ledelse i kommuner, regioner og statslige organisationer. Lavpraktisk er værktøjet en redigerbar PDF, som du og dine kolleger udfylder som en spørgeguide.
Værktøjet er både til nye digitale løsninger og til eksisterende løsninger. Det kan også anvendes til at skabe fokus på digital inklusion med de leverandører, der udvikler jeres løsninger.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Webinar: bliv klogere på digital svindel
|
Oktober er lig med national cybersikkerhedsmåned. Styrelsen for Samfundssikkerhed inviterer til flere aktiviteter blandt andet et webinar målrettet borgere.
|
|
Du får viden om, hvad digital svindel er, hvordan svindlere typisk forsøger at manipulere dig, og hvilke tegn du skal være særligt opmærksom på. Du får også konkrete råd til, hvordan du kan beskytte dig mod digital svindel, og et overblik over, hvor du kan få hjælp og vejledning, hvis du bliver udsat for svindel.
Dato og tid: tirsdag den 20. oktober kl. 15-16.
National cybersikkerhedsmåned koordineres af Styrelsen for Samfundssikkerhed i samarbejde med adskillige private og offentlige samarbejdspartnere.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Nye regler skal bekæmpe svindelopkald
|
Nye regler for identificering og blokering af de såkaldte spoofing-opkald skal begrænse mængden af svindelopkald til danske mobilkunder.
Et spoofing-opkald er, når en kriminel foretager et opkald og manipulerer med nummervisningen, så der vises et dansk telefonnummer på modtagerens telefon, selvom opkaldet i virkeligheden kommer fra et andet nummer, som også ofte er udenlandsk.
De nye regler vil gøre det muligt for udbydere af telefoni at identificere, om det viste telefonnummer, befinder sig i Danmark.
|
Bekendtgørelsen er sendt i høring, og de nye regler forventes at træde i kraft fra den 1. januar 2027, hvorefter løsningerne kan blive implementeret.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Digitaliseringsprisen
|
|
Hvert år uddeles digitaliseringsprisen på OFFDIG konferencen i Aarhus. Prisen består af fire forskellige priser, Innovationsprisen, Sammenhængsprisen, Inklusionsprisen og Publikumsprisen.
|
Tilmeld din digitale løsning til inklusionsprisen
|
|
Send dit gode bud på fx brugervenlige, digitale løsninger eller indsatser, der har gjort kommunikation med den offentlige sektor bedre for borgerne.
Det er i år muligt at sende sit eget bud ind fra den 21. oktober, og måske komme i betragtning til at blive nomineret og vinde.
|
|
 |
 |
Teaser: MitID-undervisningsmodul på vej
|
|
Fra nytår kan du på eKurser.nu finde et nyt modul om MitID, som du kan bruge i undervisningen.
Modulet skal gøre det lettere at undervise andre i anvendelsen af MitID, og er særligt målrettet undervisere. Det har nemlig vist sig, at der er efterspørgsel på netop den type kursus.
eKurser.nu udvikler typisk korte online-kurser, som borgere selv kan sidde med, og som kan være en hjælp til at bruge it i dagligdagen.
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
Nyhedsbrevet er udformet, så du kan klippe de dele af nyhedsbrevet ud, der er relevante for jeres medlemmer eller målgrupper. Du kan frit anvende indholdet på egne platforme, i nyhedsbreve eller andre steder, der giver mening.
Skriv til os, hvis du har kommentarer på indholdet i nyhedsbrevet eller forslag til emner.
|
|
|
|
 |
 |
|