Digitaliseringsstyrelsen har i år skærpet monitorerings- og tilsynsindsatsen. Indsatsen afslører indtil videre nogle positive resultater, samt områder hvor der er plads til forbedringer. Den skærpede indsats omfatter følgende:
1) Test for alle krav
Digitaliseringsstyrelsens monitorerer med udgangspunkt i alle krav i den harmoniserede europæiske standard EN 301 549 v. 3.2.1. Foruden de fundamentale krav i kapitlerne 9, 10 og 11, som hovedsageligt refererer til og er identiske med WCAG 2.1, monitoreres der også ud fra kapitel 5, 6, 7 og 12, hvis de er relevante for den specifikke løsning.
De første erfaringer viser, at flere websteder og apps har fejlet ét eller flere EN-krav, som går udover WCAG 2.1, og at myndighederne, der er underlagt et tilsyn, ofte ikke er klar over, hvorvidt deres kontrakt med en leverandør kun omhandler overholdelse af WCAG. Digitaliseringsstyrelsen opfordrer til, at man undersøger, hvorvidt der findes indhold på sit websted eller app, hvor EN-krav finder anvendelse, og hvordan man står kontraktuelt ift. at få det udbedret.
Læs mere WCAG 2.1 og EN-standarden på digst.dk
2) Handlingsplaner og påbud ved tilgængelighedsfejl
Den skærpede tilsynsmodel indebærer også, at Digitaliseringsstyrelsen nu meddeler påbud om fejlrettelse af identificerede tilgængelighedsfejl med angivelse af en tidsfrist for, hvornår de pågældende forhold skal være bragt i orden. Myndigheder og offentligretlige organer, der er udtrukket til tilsyn, vil dog når de modtager en dybdegående monitoreringsrapport have mulighed for at fremlægge en handlingsplan for udbedring af tilgængelighedsfejlene. Indsender man ikke en plan for udbedring af fejl, eller kan en sådan ikke godkendes, vil man få påbud.
Der følges op på alle tilsynssager med gentest efter de meddelte fristers udløb, uanset om man har fået påbud eller ej. Har man ikke imødekommet eventuelle påbud, vil antallet af påbud, der ikke er efterkommet, blive offentliggjort på digst.dk.
Det er indtil videre erfaringen, at de fleste tilsynssager afsluttes på baggrund af godkendte handlingsplaner, hvilket indikerer, at der er stor velvilje og motivation til at udbedre tilgængelighedsfejl. Indtil videre har der således kun i få tilsynssager været behov for at udstede påbud.
3) Prøvelse af brug af undtagelsesreglen om uforholdsmæssig stor byrde
Digitaliseringsstyrelsen har i indeværende monitoreringsperiode tillige prøvet anvendelse af undtagelsesreglen om uforholdsmæssig stor byrde, jf. webtilgængelighedslovens § 3, stk. 2. Dette har i flere tilfælde ført til, at undtagelser anført i tilgængelighedserklæringer, eller tilsendte handlingsplaner i forbindelse med et tilsyn, er blevet afvist. Afvisningen er oftest sket med henvisning til, at det ikke er tilstrækkeligt begrundet, hvorfor det vurderes at være forbundet med en uforholdsmæssig stor byrde at udbedre.
Digitaliseringsstyrelsen anbefaler generelt at være opmærksom på anvendelsen af ”Uforholdsmæssig stor byrde” i tilgængelighedserklæringen. I vurderingen skal der tages hensyn til organisationens størrelse, ressourcer og art, ligesom den skal indeholde en afvejning, hvor omkostninger vejes op mod de potentielle ulemper, som en person med handicap måtte opleve, såfremt indholdet ikke bliver tilgængeliggjort.
Læs mere om udfyldelse af tilgængelighedserklæringer på digst.dk.
4) Manglende tilgængelighedserklæringer
Digitaliseringsstyrelsen følger tættere op på, om myndigheder og offentligretlige organer har oprettet de lovpligtige tilgængelighedserklæringer på alle relevante websteder og mobilapplikationer, og giver påbud, hvis det ikke er tilfældet. Et indledende fokus på de første 49 kommuner har resulteret i, at der er oprettet 201 nye tilgængelighedserklæringer i WAS-Tool. Digitaliseringsstyrelsen opfordrer til, at man tjekker op på samtlige af sine websteder og apps og sikrer, at alle har den lovpligtige tilgængelighedserklæring.
|
