Offentlig høring om QMS-standard
AI-forordningen stiller en række krav til højrisiko-AI-systemer. For at gøre det lettere at leve op til disse krav, udvikles der standarder. En af disse standarder er nu sendt i offentlig høring. Der er tale om standarden for kvalitetsledelsessystem (på engelsk Quality Mangement System - forkortet QMS). Det er muligt at læse og indsende konkrete, tekstnære bemærkninger til standarden. Standarden er relevant for dem, som udvikler højrisiko-AI-systemer. I kan finde og give input til høringen her: Kvalitetsledelsessystem i sammenhæng med AI-forordningen. Sidste frist for at deltage i høringen er onsdag d. 7. januar 2026. Læs mere om standardernes generelle rolle for højrisiko AI-systemer her: Standarder.
|