EU har udgivet en faktaside om de krav i AI-forordningen, der omhandler AI-modeller til almen brug. AI-modeller til almen brug er bl.a. kendetegnet ved, at de trænes med store mængder data, udviser betydelig generalitet og kan bruges i AI-systemer til forskellige opgaver.
Eksempler på AI-modeller til almen brug er GPT-4, Claude, Gemini og Mistral. EU's nye faktaside indeholder en række spørgsmål og svar om, hvordan AI-modeller til almen brug indgår i forordningen.
Det gælder bl.a. spørgsmål som: Hvilke krav er der til udbydere af AI-modeller til almen brug? Hvordan er jeg stillet, hvis jeg fintuner en AI-model til almen brug?
Digitaliseringsstyrelsen udgiver en dansk version af disse spørgsmål og svar på digst.dk i begyndelsen af 2025.
|