|
Nyhedsbrev for it-frivillige
|
Kære frivillige
I dette nyhedsbrev kan du læse om den nye hjælpemulighed for at skrive Digital Post på vegne af en anden.
Læs også om alternativer til det snart lukkede oplæsningsprogram adgangforalle.dk
Kender du it-frivillig.digst.dk og digitaliser.dk? Læs mere om de to sider, og hvordan de måske kan bidrage med vejledning og viden, når du hjælper og vejleder.
Og så følger en række gode råd til sikker juleshopping, så svindlerne bliver holdt fra døren.
Tak, fordi du læser med.
|
|
|
|
|
|
|
Nu kan man skrive Digital Post på vegne af en borger
|
Mange hjælper allerede deres nærmeste med at læse Digital Post fra kommunen, hospitalet eller andre offentlige myndigheder. Som noget nyt kan man som fx familiemedlem eller professionel støtteperson få adgang til at skrive og besvare offentlig Digital Post på vegne af en anden borger.
Oplever du i en hjælpesituation i fx it-caféen, at den du hjælper, måske kunne have glæde af, at en af deres nærmeste følger med i den digitale postkasse? Så kan læse- og skriveadgang til Digital Post være en hjælp.
|
|
Sådan bruger man læse- og skriveadgang
|
På borger.dk skal den, der hjælper, anmode borgeren om adgang til vedkommendes Digital Post. Alternativt kan borgeren selv give adgang.
Borgeren kan se, hvad den der hjælper, har skrevet, og myndigheden kan se, at meddelelsen er skrevet af en anden person på vegne af borgeren.
|
|
|
|
|
|
|
|
Vigtigt at vide
|
- Adgangen til at skrive Digital Post på vegne af en anden er ikke det samme som at få en fuldmagt.
- Afhængig af, hvad sagen drejer sig om, kan den myndighed, man skriver til, bede om dokumentation for, at man må handle på vegne af den anden.
- Adgangen omfatter kun offentlig Digital Post, ikke post fra virksomheder, fx bank og forsikring.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Oplæsningsprogrammet på adgangforalle.dk lukker
|
Med udgangen af november 2024 lukker hjemmesiden adgangforalle.dk. Her har borgere, der har brug for at få læst tekst op, siden 2007 kunnet downloade et program til oplæsning af markér- og kopierbare webtekster.
En ny vejledningsside på borger.dk viser, hvordan borgeren i stedet kan bruge de indbyggede oplæsningsfunktioner på mobiltelefoner og computere.
|
|
Vejledningsside på borger.dk: Sådan kan du få indhold oplæst
|
På den nye borger.dk-side er der specifik vejledning til:
- Oplæsning på mobiltelefon: iPhone og Android
- Oplæsning på computer: Windows og Mac.
I dag er der indbyggede oplæsningsfunktioner i styresystemerne på de mest udbredte typer af mobiltelefoner og i mange webbrowsere. Derfor vil programmet på adgangforalle.dk ikke blive erstattet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Juleshopping – husk de gode råd
|
Om hjørnet venter den søde juletid, men også de lange huskelister og ønskesedler til julens indkøb. Og måske begynder juleindkøbene allerede til Black Friday i november.
For mange af os er handel i internetbutikker blevet så almindeligt, at vi ikke tænker over det.
Det udnytter svindlere, så husk at sætte farten ned og træk vejret, før du trykker ’køb’.
|
|
|
|
|
|
|
|
5 tegn på mulig svindel
|
Vil du styre uden om fupbutikkerne, handler det om at spotte de små tegn, inden du swiper og godkender købet i MitID appen.
- Meget billige mærkevarer: Vær opmærksom, hvis varen er markant billigere end andre steder. Så kan tilbuddet være for godt til at være sandt.
- Sprogfejl og priser i skæve beløb: Mange fupbutikker får oversat al tekst af en computer, hvilket resulterer i sprogfejl og skæve priser, fx 378,16 kr. for et par sko.
- Underlige webadresser: Tjek altid, om webadressen passer til det, webshoppen sælger. Brug blandt andet siden tjekpånettet.dk
- Beløb og butiksnavn er ændret, når du skal godkende købet: Læs altid, hvad du er i gang med at godkende for at sikre dig, at handlen svarer til det, du ønsker at købe.
- Ingen "Om-os"-side: Vær skeptisk, hvis ”Om os”-siden ikke findes, er tyndt beskrevet eller ikke oplyser kontaktinformationer og fysisk adresse.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Skriv til os, hvis du har kommentarer til indholdet i nyhedsbrevet eller forslag til emner.
|
|
|
|
|