|
Nyt om webtilgængelighed
|
Kære læser
I dette nyhedsbrev kan du læse om Digitaliseringsstyrelsens udbud af ny monitoreringsleverandør. Monitoreringsresultaterne for (næsten hele) 2024 er nu klar, og du kan læse om resultaterne for de i 240 forenklede og i alt 29 dybdegående på tværs af websteder og mobilapplikationer.
Du kan også læse om, at Digitaliseringsstyrelsen skærper monitorering og tilsyn med myndigheder og offentligretlige organers efterlevelse af webtilgængelighedsloven.
Tak, fordi du læser med.
|
|
|
|
|
|
|
Monitoreringsresultater for 2024
|
I løbet af 2024 er der gennemført i alt 240 forenklede og 23 dybdegående monitoreringer af websteder samt de 6 dybdegående monitoreringer af mobilapplikationer. De resterende 6 apps vil blive monitoreret af ny monitoreringsleverandør i slutning af 2024.
Nærværende resultater viser nedenstående samlede overholdelsesstatus for de forenklede og dybdegående monitoreringer:
Overholdelsesstatus |
Fordeling (forenklede) |
Fordeling (dybdegående web) |
Fordeling (apps) |
Overholdt fuldt ud (476-500) |
40 pct. |
0 pct. |
17 pct. |
Overholdt delvist (376-475) |
55 pct. |
87 pct. |
83 pct. |
Overholdt ikke (0-375) |
5 pct. |
13 pct. |
0 pct. |
|
Positiv udvikling for forenklede monitoreringer
|
Som det fremgår af grafen til højre ses en generel positiv udvikling frem mod 2024 med både færre websteder, som ikke overholder standarden, og flere der ender i overholdelseskategorien ”overholdt fuldt ud”.
Selvom den forenklede/automatiske monitorering er forbundet med en vis usikkerhed grundet den mere begrænsede test af udvalgte tilgængelighedskrav sammenlignet med en manuel/dybdegående monitorering, så indikerer det en positiv tendens, og at myndighederne i højere grad har fokus på webtilgængelighed.
|
Status quo for de dybdegående monitoreringer
|
Der er endnu ingen af de dybdegående monitorerede websteder, som placerer sig i kategorien ”overholder standarden fuldt ud”. Det tilskrives, at DIGST i samarbejde med diverse interessenter målretter de risikobaserede tilsyn efter de websteder og apps, som har
de største tilgængeligheds-
udfordringer.
Fra 2022 til 2023 ses der en positiv udvikling i scoren for de dybdegående monitoreringer med et væsentligt fald i andelen af websteder i kategorien ”Overholder ikke” mod en stigende andel af websteder, der ”Overholder delvist”. 2023-niveauet er fastholdt i 2024 (se grafen).
|
Dybdegående monitoreringer af apps
|
For apps kan der ikke udledes nogen signifikant udvikling fra forrige til nuværende monitoreringsperiode.
Med det forbehold, at der kun er monitoreret 6 ud af årets 12 apps, så er 2023-niveauet fastholdt i 2024.
|
|
|
|
|
|
|
Skærpet monitorerings-og tilsynsindsats
|
Rigsrevisionen udgav den 15. april 2024 beretning om digital tilgængelighed i staten og regionerne. Undersøgelsen var todelt, hvor delundersøgelse 1 havde til formål at vurdere, om ministerierne og regionerne havde sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse, og delundersøgelse 2 skulle vurdere, om Digitaliseringsstyrelsen havde ført et tilfredsstillende tilsyn med ministeriernes og regionernes efterlevelse af webtilgængelighedsloven.
|
Du kan læse mere om Digitaliseringsstyrelsen opfølgning på Rigsrevisionens kritikpunkter i:
|
Fremadrettet kommer Digitaliseringsstyrelsen derfor til at gennemføre følgende ændringer og skærpelser i monitorering og tilsyn:
- Vi vil følge tættere op på, om myndigheder og offentligretlige organer har oprettet tilgængelighedserklæringer på alle relevante websteder og mobilapplikationer og give påbud, såfremt det ikke er tilfældet.
- Vi vil monitorere med udgangspunkt i de samlede krav i den bekendtgjorte standard EN 301 549 v. 3.2.1
- Vi vil i højere grad bruge alle lovens sanktionsmuligheder, hvis vi finder utilgængeligt indhold i vores monitoreringer.
- Vi vil i højere grad prøve myndigheders og offentligretlige organers undtagelse af indhold efter reglen om uforholdsmæssig stor byrde.
- Vi vil, i form af gentest, følge tættere op på om vores påbud om fejlrettelse bliver fulgt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tips om tilgængelighed
|
|
Den oversatte og frikøbte bekendtgjorte EN-standard
|
Husk, at du stadig kan hente den oversatte standard, der kan downloades på Dansk Standards hjemmeside her.
|
|
|
Som annonceret tidligere på året har Digitaliseringsstyrelsen frikøbt og, i samarbejde med Dansk Standard, oversat den bekendtgjorte EN 301 549 til alle offentlige organer omfattet af webtilgængelighedsloven. Derudover har Digitaliseringsstyrelsen før sommerferien tilføjet en HTML-version af den oversatte standard, som gør det lettere at henvise til og arbejde med.
En gratis dansk oversat version har til formål at lette forståelsen, understøtte brugen af standarden og gøre det nemmere for alle myndigheder og offentligretlige organer, der arbejder med webtilgængelighed.
Websteder og mobilapplikationer anses for at være i overensstemmelse med webtilgængelighedsloven, hvis de opfylder den harmoniserede europæiske standard EN 301 549. Udover at have styr på den mere kendte WCAG 2.1 standard, skal man altså også være opmærksom på EN-standarden, og om yderligere krav kan være relevante for din løsning eller dit websted.
|
|
|
|
|
|
|
|
Til dig, der interesserer dig for, eller arbejder med at udvikle brugervenlige, effektive og tilgængelige selvbetjeningsløsninger, så husk at kigge forbi designsystem.dk.
Komponenterne i designsystemet er genanvendelige enheder, der kan sættes sammen på mange forskellige måder, i forskellige mønstre, for at bygge de selvbetjeningsløsninger, dine brugere har brug for. Med andre ord, vi har taget os af alt det kedelige, så I kan fokusere på det gode indhold. Men husk, at selvom alle komponenter som udgangspunkt er fuldt tilgængelige, så anbefales det stadig nødvendigt at gennemføre en sluttest af webtilgængeligheden, inden løsningen tages i brug af borgerne.
|
|
|
|
|
|
Skriv til os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
|
|
|
|
|