Det anbefales at anvende integrationstestmiljøet som det primære testmiljø
I forbindelse med Release 8, som gik live den 21. februar 2024, kom MitID Erhverv ind i integrationstestmiljøet, som nu indeholder al nødvendig funktionalitet. Integrationstestmiljøet er mere stabilt, indeholder de samme services som produktionsmiljøet og har Service Level Agreement (SLA). Det anbefales derfor, at tjenesteudbydere og organisationer anvender integrationstestmiljøet i NemLog-in som det primære testmiljø til at teste integration og funktionalitet, ligesom det anbefales at integrationstestmiljøet anvendes til uddannelse.
Flere tjenesteudbydere og organisationer anvender pre-produktionsmiljøet ved test, da pre-produktionsmiljøet var det primære testmiljø for MitID Erhverv under udviklingen heraf. Integrationstestmiljøet er det primære testmiljø, og det er vigtigt at være opmærksom på, at pre-produktionsmiljøet ikke har SLA og kan være mere ustabilt, da det anvendes af leverandøren til at teste ny funktionalitet mv.
|