|
Nyt om webtilgængelighed
|
Kære læser
I dette nyhedsbrev kan du læse om den oversatte EN-standard, der kan hentes til fri afbenyttelse, monitoreringsresultaterne for 2023, Digitaliseringsstyrelsen indkøbsplaner for ny monitoreringsleverandør og om to nye vejledninger på digst.dk.
Tak, fordi du læser med.
|
|
|
|
|
|
Den bekendtgjorte EN-standard – nu oversat og frikøbt
|
Digitaliseringsstyrelsen har frikøbt og, i samarbejde med Dansk Standard, oversat den bekendtgjorte EN 301 549 til alle offentlige organer omfattet af webtilgængelighedsloven.
En gratis dansk oversat version har til formål at lette forståelsen, understøtte brugen af standarden og gøre det nemmere for alle myndigheder og offentligretli-ge organer, der arbejder med webtilgængelighed.
|
Websteder og mobilapplikationer anses for at være i overensstemmelse med webtilgængelighedsloven, hvis de opfylder den harmoniserede europæiske standard EN 301 549. Udover at have styr på den mere kendte WCAG 2.1 standard, skal man altså også være opmærksom på EN-standarden, og om yderligere krav kan være relevante for din løsning eller dit websted.
|
|
|
|
|
|
Monitoreringsresultater for 2023
|
I løbet af 2023 er der gennemført i alt 233 forenklede og 23 dybdegående monitoreringer af websteder samt de 12 dybdegående monitoreringer af mobilapplikationer.
Resultaterne viser nedenstående samlede overholdelsesstatus for de forenklede og dybdegående monitoreringer:
Overholdelsesstatus |
Fordeling (forenklede) |
Fordeling (dybdegående web) |
Fordeling (apps) |
Overholdt fuldt ud (476-500) |
35 pct. |
0 pct. |
17 pct. |
Overholdt delvist (376-475) |
54 pct. |
87 pct. |
75 pct. |
Overholdt ikke (0-375) |
11 pct. |
13 pct. |
8 pct. |
|
Kun mindre udvikling ved forenklede monitoreringer i år end foregående år
|
Fra monitoreringsperiode 2020/2021 til 2022 var der en positiv udvikling i scoren, mens der fra 2022 til 2023 har været et mindre fald i den gennemsnitlige score. Det bemærkes, at der i 2023 monitoreringsperioden er foretaget 25 pct./65 stk. flere forenklede monitoreringer end de to foregående monitoreringsperioder. Dertil er der i højere grad blevet udtaget mindre websteder til monitorering, da de større websteder generelt er blevet udvalgt i de første monitoreringsperioder.
|
Mindre websteder, færre ressourcer
|
Erfaringen er, at mindre websteder ofte har færre ressourcer og mindre fokus på webtilgængelighed, hvilket ofte resulterer i en lavere pointscore. At den gennemsnitlige scorer ikke stiger er derved ikke nødvendigvis ensbetydende med en stagnerende udvikling. Scoren kan fx afspejle stikprøveudtrækket, hvis generelle tilgængelighedsniveau har været lavere end tidligere.
|
Positiv udvikling for de dybdegående monitoreringer
|
Der er endnu ingen af de dybdegående monitorerede websteder, som placerer sig i kategorien ”overholder standarden fuldt ud”. Det kan tilskrives, at DIGST i samarbejde med diverse interessenter målretter de risikobaserede tilsyn efter de websteder og apps, som har de største tilgængelighedsudfordringer.
Fra 2022 til 2023 ses der en positiv udvikling i scoren for de dybdegående monitoreringer med et væsentligt fald i andelen af websteder i kategorien ”Overholder ikke” mod en stigende andel af websteder, der ”Overholder delvist”.
|
Dybdegående monitoreringer af apps
|
For apps kan der ikke udledes nogen signifikant udvikling fra forrige til nuværende monitoreringsperiode. På nær en enkelt app i kategorien ”Overholder ikke”, ser overholdelsesgraden generelt stadig positiv ud for apps. De tre højeste scorer i årets monitoreringsperiode er for apps, hvor to af disse som de eneste ligger i kategorien ”Overholder fuldt ud”.
|
|
|
|
|
|
|
Monitorerings –og sparringspartner søges – udbud er på vej
|
Er du et bureau eller leverandør, der arbejder professionelt med test og afrapportering af websteders tilgængelighed? Er du 100-meter mester i EN-standarden og indholdet i kommissionens gennemførselsafgørelse om fastlæggelse af monitoreringsmetode? Eller kender du som myndighed en, der lige skal gøres opmærksom på en spændende mulighed, så læs med her:
Kontrakten med den nuværende monitoreringsleverandør udløber august 2024, og Digitaliseringsstyrelsen skal derfor på jagt efter ny sparringspartner til at fortsætte det vigtige arbejde med at monitorere og føre tilsyn med myndigheder og offentligretlige organers overholdelse af kravene i webtilgængelighedsloven.
Digitaliseringsstyrelsen har derfor udsendt annoncering om indkøbsplanerne på udbud.dk, hvor alle interesserede kan kigge med. Udbuddet forventes udsendt ultimo april.
|
|
|
|
|
|
To nye vejledninger støder til digst.dk
|
Samlingen af vejledninger på digst.dk bliver større og er nu blevet udbygget med yderligere to vejledninger.
|
Vejledning om manuelle testmetoder
|
Ud over den eksisterende videovejledning findes der nu også en skriftlig vejledning af manuelle testmetoder. Her kan du læse om udvalgte manuelle testmetoder, der kan anvendes til at tjekke visse områder af tilgængeligheden på websteder og mobilapplikationer. Manuelle testmetoder er et nødvendigt supplement til automatiserede testværktøjer for at få et retvisende billede af tilgængeligheden. Det skyldes blandt andet, at automatiserede tests kun identificerer en delmængde af de potentielle fejl.
|
Vejledning om automatisk tilgængelighedstest med Qualweb
|
Her kan du læse, hvordan du kan udføre en række automatiske tests for udvalgte tilgængelighedskrav. QualWeb er et testværktøj til automatisk test af tilgængelighed på websider. Det er open source (gratis) og vil derfor frit kunne anvendes af den enkelte webstedsejer til løbende test af indholdets overholdelse af krav til tilgængelighed.
|
|
|
|
|
|
|
|
Tips om tilgængelighed
|
Til dig, der interesserer dig for, eller arbejder med at udvikle brugervenlige, effektive og tilgængelige selvbetjeningsløsninger, så husk at kigge forbi designsystem.dk.
Komponenterne i designsystemet er genanvendelige enheder, der kan sættes sammen på mange forskellige måder, i forskellige mønstre, for at bygge de selvbetjeningsløsninger, dine brugere har brug for. Med andre ord, vi har taget os af alt det kedelige, så I kan fokusere på det gode indhold. Men husk, at selvom alle komponenter som udgangspunkt er fuldt tilgængelige, så er det stadig nødvendigt at gennemføre en sluttest af webtilgængeligheden, inden løsningen tages i brug af borgerne.
|
|
|
|
|
|
|
Oplysningsvideo om webtilgængelighed
|
Har du ikke fået set Digitaliseringsstyrelsens video om, hvorfor webtilgængelighed er vigtigt at prioritere?
Brug videoen til at sætte fokus på webtilgængelighed i din organisation.
|
|
|
|
Reklame: PROtest sætter fokus på webtilgængelige løsninger
|
Hvorfor skal 98 kommuner hver især teste webtilgængeligheden af digitale løsninger til selvbetjening, når opgaven kan løses i fællesskab?
I PROtest finder de bidragende kommuner i fællesskab frem til, hvilke løsninger som skal testes dybdegående for webtilgængelighed.
I dag deltager knap 30 kommuner i netværket. Kontakt tovholder Nis Hollesen nih@norddjurs.dk fra Norddjurs Kommune, hvis du vil være en del af netværket.
|
|
|
|
|
Skriv til os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
|
|
|
|
|