Omkring 50 af medlemmerne mødtes i Netværk for digital inklusion den 26. oktober med en spændende dagsorden.
Dansk IT åbnede dagen med en præsentation af deres anbefalinger til en ligeværdig digital fremtid. Digitaliseringsstyrelsen tog stafetten videre og fortalte om den politiske aftale om digital inklusion herunder den nye pulje for it-frivillige og eKurser.nu. eKurser.nu holdt et kort indlæg, der illustrerede nogle af de lavpraktiske udfordringer, som borgere kan møde i det digitale samfund.
På dagens program var også to workshops med fokus på henholdsvis støttepersoner og anvendelsen af inklusionspersonaer, der kan understøtte inkluderende it-udvikling i det offentlige.
Stenbroens Jurister rundede dagen af ved at understrege de digitale problemstillinger, som landets mest udsatte borgere kan befinde sig i.
Tak til Roskilde Bibliotekerne for at lægge lokaler til netværksmødet.
Få det fulde overblik over dagen og find et referat samt nyttige links på digst.dk.
|