 |
Nyt om digital inklusion
|
|
Kære læser
I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på cybersikkerhed.
Med digitaliseringen følger også en øget sårbarhed over for hackerangreb og it-kriminalitet. Den gode nyhed er, at der er hjælp at hente.
I dette nyhedsbrev har vi samlet vigtig viden og brugbare råd til, hvordan du kan beskytte dig selv digitalt, og hvor du kan finde hjælp og vejledning, hvis uheldet er ude.
Læs blandt andet om nye kampagnefilm, Cyberhotline, quizzer, guides og meget mere.
Tak, fordi du læser med.
|
|
|
|
|
|
|
Oktober står i cybersikkerhedens tegn
|
Måneden byder på et bredt udvalg af spændende aktiviteter, der skal udbrede viden og gode råd om cybersikkerhed.
Du kan blandt andet se frem til:
- Skuespiller Bodil Jørgensen, der spiller spåkone i national kampagne om identitetstyveri.
- Den nye Cyberhotline for digital sikkerhed, der giver borgere og virksomheder mulighed for at få telefonisk vejledning til at sikre sig digitalt, blandt andet mod digital svindel og cyberangreb.
- Aktivitetskalenderen, der byder på et væld af faglige oplæg, fx afholder Ældre Sagen et oplæg om, hvordan man spotter en svindler. Hold øje, for der kommer løbende flere aktiviteter til.
|
|
|
|
|
|
|
Smæk røret på, lad vær’ at klikke
|
|
Nye kampagnefilm med skuespiller Bodil Jørgensen i hovedrollen giver det simple råd: ”Smæk røret på, lad vær’ at klikke”.
|
|
Identitetstyveri kan ramme alle
|
|
Svindlere kan være svære at gennemskue. Især når de udgiver sig for at være fra din bank eller fra en offentlig myndighed og overbeviser dig om, at det haster med, at du udleverer dine personlige oplysninger eller overfører dine penge til en ’sikker’ konto.
Husk altid, at banker og offentlige myndigheder ALDRIG uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller personlige oplysninger over mail, SMS eller opkald.
Bag kampagnen om identitetstyveri står Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med KL, Danske Regioner, Finans Danmark og politiet.
|
|
|
|
|
|
|
Guides: Hvordan sikrer du dig mod identitetstyveri?
|
|
To nye guider tager dig i hånden og hjælper med at sikre dine personlige oplysninger, når uheldet er ude.
|
|
Nye trin-for-trin-guides
|
|
Har du opdaget, eller har du mistanke om, at du har været ude for et identitetstyveri, kan du finde hjælp i Digitaliseringsstyrelsens to guides.
Guiderne kan hjælpe dig, hvis du fx er i tvivl, om du har givet dit MitID bruger-ID eller CPR-nummer til de forkerte. De to guides gennemgår trin for trin, hvad du skal gøre for at sikre din identitet bedst muligt imod svindlere.
Kriminelle kan med de rette informationer, fx CPR-nummer eller MitID-oplysninger, oprette låne- eller abonnementsaftaler eller få adgang til følsomme personoplysninger som helbredsoplysninger.
|
|
|
|
|
|
|
|
Få hjælp med disse tre råd, så du undgår at blive svindlet
|
- Klik aldrig på mistænkelige eller direkte links. Søg i stedet selv hjemmesiden frem eller kontakt afsender via de officielle kontaktinformationer og spørg ind til henvendelsen.
- Send aldrig dine personlige oplysninger. Især ikke ved henvendelser, der sender dig direkte ind på en loginside, eller som kræver, at du reagerer her og nu. Personline oplysninger kan være CPR-nummer, betalingskort eller MitID-login.
- Tjek om afsenderadressen på mailen ser underlig ud. Er afsenderadressen fx meget lang, stemmer den ikke overens med den afsender, der er angivet i mailen, eller har du ikke en relation til afsender, kan henvendelsen meget vel være fup.
|
|
|
|
|
|
|
|
