|
Nyt om digital inklusion
|
Kære læser
I dette nyhedsbrev kan du læse om lancering af ny Digital Post, hvordan du hol-der fast i forskellige typer adgang i din Digital Post, og hvad du kan bruge demo.borger.dk til.
Du kan også læse om, hvordan den første konference for digital inklusion forløb, hvad svindelformen vishing er, samt om hvordan du kan blive en del af Digitaliseringsstyrelsens brugerpanel.
Tak fordi du læser med.
|
|
|
|
|
|
|
Digital post i ny indpakning
|
Mandag den 21. marts blev den nye løsning til Digital Post lanceret. Digital Post er den post, som offentlige myndigheder (kommuner, regioner og staten) sender til dig, og som du i dag læser på borger.dk eller i e-Boks. Det kan eksempelvis være indkaldelse til knæoperation, tilbud om institutionsplads til børnene eller en spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik.
|
|
Hvad er nyt?
|
Med det nye Digital Post har borgere og virksomheder fortsat kun én postkasse fra det offentlige. Posten fra offentlige myndigheder kan dog læses på flere platforme: borger.dk, Digital Post-app samt e-Boks, mit.dk (og for erhvervsdrivende og foreninger også Virk.dk).
Fra den 21. marts kan du hente Digital Post-appen, hvor du kan læse Digital Post fra offentlige myndigheder. Appen virker både på smartphone og tablet.
Det nye Digital Post lever op til kravene om webtilgængelighed. Reglerne for fritagelse er de samme som før. Hvis du allerede var fritaget for Digital Post, er du også fritaget fremover.
|
|
|
|
|
|
|
|
Mere om Digital Post: Hvem har adgang til din post ?
|
Hvis du enten har givet eller fået en læseadgang til en anden persons Digital Post, kan du med fordel tjekke hvilken type adgang, der er tale om. Der findes fire adgangstyper, læsning, redigering, administration samt læseadgang oprettet på borgerservice.
Adgangstyperne ”Administration” og ”Læseadgang oprettet på borgerservice” vil blive overført og virker fortsat efter lanceringen af den nye Digital Post-løsning.
Da der er tale om et nyt system, har det ikke været muligt at overføre alle fire adgangstyper. Det beklager Digitaliseringsstyrelsen.
Adgangstyperne redigering og læsning skal oprettes på ny.
|
|
Hvordan tjekker jeg adgangstypen og opretter på ny?
|
Du skal:
- Logge på Digital Post (borger.dk eller e-Boks)
- Klikke på ”Menu”
- Klikke på ”Adgange” (i kategorien ”Indstillinger”)
Under ”Indstillinger” kan du se en tabel over de adgange, du har fået og givet andre. Under kolonnen ”Rettighed” kan du se hvilken adgangstype, du har givet eller fået. Hvis der står ”Læsning” eller ”Redigering”, skal du oprette adgangen igen fra den 21. marts 2022 (hvis du ønsker, at adgangen skal bibeholdes).
|
|
|
|
|
|
|
|
En dag med digital inklusion i fokus
|
Den 2. marts 2022 afholdt Digitaliseringsstyrelsen sammen med KL og Danske Regioner Danmarks første konference for digital inklusion. Konferencen var fuldt besat med 300 deltagere på tværs af blandt andet offentlige myndigheder, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner.
|
Tak til deltagerne for at tage så godt imod vores første større forsøg på at samle os alle om den vigtige dagsorden, som digital inklusion er. Mange af jer kom med gode og brugbare input på dagen, og flere af jer har også taget jer tid til at svare på vores tilsendte spørgeskema. Det giver os et godt indblik i, hvordan jeres oplevelse af konferencen var.
Hvis du vil læse mere om, hvad programmet bestod af og hvem, der blandt andet holdt oplæg og deltog i paneldebatterne, kan du besøge digst.dk.
|
|
|
|
|
|
|
Aske får indflydelse på den digitale udvikling i brugerpanelet – vil du også være med?
|
|
|
|
|
I Digitaliseringsstyrelsen vil vi gerne høre din mening om de idéer og konkrete løsninger, vi arbejder med. Som medlem af brugerpanelet får du mulighed for at dele dine erfaringer og inputs med os.
|
”Det er jo ikke mig I tester, det er løsningerne”
|
Når Aske tager turen ind til Digitaliseringsstyrelsen i København, bliver han taget venligt imod, fortæller han, og fortsætter, ”Jeg bliver altid præsenteret for præcis, hvad jeg skal gøre – så det er ikke for udfordrende. Det er fedt at besøge Digitaliseringsstyrelsen.”
|
|
|
For Aske er det spændende at se hvilke digitale løsninger, Digitaliseringsstyrelsen udvikler i det offentlige og følge udviklingen på tæt hold.
|
” | | | | ”Dét Digitaliseringsstyrelsen laver, spiller en stor rolle, og jeg synes ikke, at man kan være utilfreds med løsningerne, hvis ikke man kommer med sine inputs og bidrager til, at de bliver bedre.” |
|
Vil du også være med? Tilmeld dig brugerpanelet
|
Når du tilmelder dig panelet, kan du vælge, om du vil deltage i brugertests, interviews eller spørgeskemaundersøgelser. Du deltager selvfølgelig kun, når du har tid og lyst.
|
|
|
|
|
Bemærk, at ovenstående invitation gerne må videreformidles i fx medlemskommunikation, men at der kun er givet tilladelse af personerne på billedet til at benytte billedet i dette nyhedsbrev.
|
|
|
|
|
|
|
Sikker adfærd: følg sikkerdigital på Facebook
|
På facebooksiden for Sikkerdigital kan du løbende få gode råd, så du kan beskytte dit digitale liv og undgå at falde i fælder fra it-kriminelle.
|
|
|
|
Biblioteket Frederiksberg: MitID-videoguides
|
I forbindelse med overgangen fra NemID til MitID har Biblioteket Frederiksberg udarbejdet videoguides, der trin-for-trin hjælper dig med at blive fortrolig med MitID.
|
|
|
|
Netværksmøde i Netværk for digital inklusion
|
Tirsdag den 26. april er der igen netværksmøde.
Program følger.
|
|
|
|
|
|
Svindel: tilbud, der er for gode til at være sande
|
En person ringer med et godt tilbud, eller har brug for dine oplysninger til at løse et problem for dig med det samme. Desværre kan der være tale om svindel. Heldigvis kan du blive bedre til at spotte fupopkald ved at være opmærksom på tre tegn.
|
Pas på fupopkald, hvor personer beder om dine personlige oplysninger
|
Ofte udgiver svindlerne sig for at være fra troværdige organisationer, som fx politiet, banken eller myndigheder som Digitaliseringsstyrelsen. Det er vigtigt at huske, at ingen offentlige myndigheder, banker og lignende beder dig udlevere per-sonlige oplysninger over telefonen.
Tre tegn på, at det er et fupopkald:
- Personen beder dig om at udlevere dine personlige oplysninger.
- Telefonnummeret er ukendt eller ser mærkeligt ud.
Personen forsøger at give et indtryk af, at du skal handle med det samme.
Hvis du er i tvivl, kan du spørge vedkommende om navn og hvilken afdeling, vedkommende er ansat i og derefter ringe på hovednummeret på den officielle hjemmeside.
|
|
|
|
|
|
|
|
Nyhedsbrevet er udformet, så du kan klippe de dele af nyhedsbrevet ud, der er relevante for jeres medlemmer eller målgrupper. Du kan frit anvende indholdet på egne platforme, i nyhedsbreve eller andre steder, der giver mening.
Skriv til os, hvis du har kommentarer på indholdet i nyhedsbrevet eller forslag til emner.
|
|
|
|
|