|
Nyt om digital inklusion
|
|
|
|
Kære læser
I dette nyhedsbrev kan du læse om Digitaliseringsstyrelsens første konference for digital inklusion, der bliver afholdt den 2. marts 2022, udsættelsen af den nye digitale løsning for Digital Post, opsamling på oktobers netværksmøde for digital inklusion og nyt, spændende indhold på portalen digst.dk/it-frivillig.
… og så har vi en tidlig julegave til dig.
Tak, fordi du læser med.
|
|
|
|
|
|
|
God jul og godt nytår fra Digitaliseringsstyrelsen
|
Dette er det sidste nyhedsbrev i 2021. År to i skyggen af COVID-19. Men også et år, hvor landet åbnede op igen, og hvor vi sammen har kunne sætte fokus på den digitale inklusion – i den fysiske verden.
Selvom flere er blevet mere digitale under COVID-19, er der stadig borgere, der er udfordrede i deres digitale hverdag. Derfor er digital inklusion et vigtigt indsatsområde. Vores nyhedsbreve i 2021 afspejler de mange ting, der heldigvis er sket på denne dagsorden i år.
Opmærksomheden er skærpet på at få flest muligt med i det digitale Danmark. For at sikre at inklusionsarbejdet har det rigtige afsæt, er der brug for viden om, hvor de største udfordringer er. Netværket bidrager til analyser, stiller op til brugerinddragelse, og det gør os klogere på digitalt udfordrede borgere, og hvad vi kan gøre, for at flest muligt kan deltage aktivt i samfundet.
Også i det nye år har vi øjnene skarpt rettet mod digital inklusion. Vi glæder os til samarbejdet med alle de aktører, der hjælper os med at gøre indsatsen bedre.
Glædelig jul og god inklusion i det nye år.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tilmeld dig en dag med fokus på digitale kompetencer, borgeren i centrum og aktuel forskning
|
Vil du være med til at diskutere, hvor den digitale inklusion er på vej hen, hvordan vi gør det lettere at være støtteperson, og hvordan vi skaber inkluderende design med slutbrugeren som udgangspunkt?
|
|
Foråret kommer med den første konference om digital inklusion
|
Find svarene og stil dine egne spørgsmål. Tilmeld dig Konference for digital inklusion, der finder sted den 2. marts 2022 fra 9.30-16.00 i København hos CPH Conference i DGI-byen.
Digitaliseringsstyrelsen inviterer sammen med KL og Danske Regioner til den første konference om digital inklusion. Konferencen byder på faglige oplæg, workshops og udveksling af viden og erfaringer mellem forskere, praktikere, offentlige myndigheder, interesseorganisationer og andre relevante deltagere.
|
|
|
|
|
|
|
Ny Digital Post udsat til første kvartal 2022
|
Sikkerhed og tryghed kommer i første række, og derfor udskydes lancering af den nye Digital Post-løsning til første kvartal i 2022.
Sygdomssituationen i det danske samfund stiller i øjeblikket særligt høje krav til, at leverancen af Digital Post til borgere og virksomheder er stabil og pålidelig til hver en tid, så sundhedsfaglig information kan komme hurtigt, nemt og sikkert ud til alle modtagere.
Det er derfor afgørende, at der på nuværende tidspunkt ikke sker større driftsforstyrrelser på en kritisk infrastruktur som Digital Post-løsningen, også selvom sådanne forstyrrelser måtte være kortvarige.
Lanceringen af den nye løsning til Digital Post, som ellers var færdigudviklet og klarmeldt til at gå i luften den 30. november, udskydes derfor til første kvartal 2022.
|
|
|
|
|
|
|
Nyt på digst.dk/it-frivillig: Mød de it-frivillige og læs om digitale guides
|
Ved du, hvad der driver de it-frivillige på bibliotekerne og i it-caféerne, hvem de hjælper, og hvad de bruger deres frivillige kræfter på? På digst.dk kan du møde to frivillige it-hjælpere, der fortæller om, hvordan de blev it-frivillige, hvad det betyder at vejlede, og hvordan fællesskabet og hyggen er med til at skabe gode rammer for hjælpearbejdet.
|
|
Digitale guides til livssituationer
|
En god hjælp til at finde rundt i den digitale hverdag er de digitale guides på borger.dk. De digitale guides giver et overblik over alt, hvad borgerne skal vide og gøre i 11 af de mest hyppige livssituationer.
Guiderne er resultatet af tæt involvering af både borgere og myndigheder, og Digitaliseringsstyrelsen arbejder fortsat sammen med de mange involverede myndigheder om løbende at forbedre de digitale guides.
It-frivillige kan bruge de digitale guides til at vejlede og vise borgere, hvad de skal huske at gøre, hvis de fx skal flytte, blive klar til pension eller har mistet en pårørende. På digst.dk/it-frivillig finder du et overblik over de mest relevante digitale guides at orientere sig i som it-frivillig hjælper.
|
|
Portal for it-frivillige
|
Digitaliseringsstyrelsen har i oktober 2021 lanceret portalen digst.dk/it-frivillig. Den er skabt for at understøtte den vigtige opgave it-frivillige påtager sig, når de hjælper it-udfordrede borgere i deres digitale hverdag.
|
|
|
|
|
|
|
|
Fra alle os til alle jer
|
Digitaliseringsstyrelsen har fået trykt et læringsbrætspil, som hedder ”Stop identitetstyven”. Spillet er udviklet af foreningen Ligeværd og er et dialogskabende brætspil, som har til formål at forebygge identitetstyveri.
Derudover har Digitaliseringsstyrelsen fået trykt samtalesalonen "Når penge er digitale". Samtalesalonen er udarbejdet i samarbejde med interesseorganisationen Ligeværd og har til formål at hjælpe særligt unge til at blive klogere på både digitale penge og sikkerhed på nettet. Hvert sæt består af 12 ark og er lamineret, så det er robust over for snavs og håndsprit.
Der er i alt 35 spil og 175 sæt af samtalesalonen, som vil blive udbudt efter først til mølle princippet.
Kontakt Caroline Jørgensen på mail, hvis du eller jeres organisation ønsker at få sendt materialet.
|
|
|
|
|
|
|
|
Er du én af dem, der skal opdatere ID-oplysninger i NemID?
|
Nogle NemID-brugere skal opdatere deres ID-oplysninger i NemID, før de kan få MitID.
I januar sender Digitaliseringsstyrelsen et brev i Digital Post, hvor der står, hvordan du gør. Er du fritaget for Digital Post, kommer brevet med posten. Du hører nærmere.
|
|
|
|
|
|
|
Opsamling på netværksmødet den 26. oktober
|
Odense Kommune lagde rammer til det første fysiske møde i Netværk for digital inklusion i to år. Det var godt at samle netværket igen.
|
|
Workshop, oplæg og netværk
|
Deltagerne på netværksmødet fik blandt andet nyt at høre om eKurser.nu, Mit overblik på borger.dk og digital sikkerhed. Ud over oplæg var der lancering af portalen digst.dk/it-frivillig, demonstration af demo.borger.dk og to wokshops om henholdsvis støttepersonanalyse og fuldmagtsløsningen.
Du kan på digst.dk finde en oversigt over oplæg og workshops, powerpointpræsentation fra dagen, links til mere læsning om de forskellige emner og vejledningsmateriale.
|
|
|
|
|
|
Nyhedsbrevet er udformet, så du kan klippe de dele af nyhedsbrevet ud, der er relevante for jeres medlemmer eller målgrupper. Du kan frit anvende indholdet på egne platforme, i nyhedsbreve eller andre steder, der giver mening.
Skriv til os, hvis du har kommentarer på indholdet i nyhedsbrevet eller forslag til emner.
|
|
|
|
|
|