Når Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med et websted eller mobilapplikation, tildeles myndigheden en pointscore, som afspejler webstedet eller mobilapplikationens tilgængelighed. På digst.dk kan du læse om formlen for beregning af webstedets eller mobilapplikationens pointscore, og du kan finde en ”udregner” for pointscoren for et websted eller en mobilapplikation.
Hvad kan jeg bruge beregneren til?
På baggrund af den enten dybdegående eller forenklede monitorering tildeles det pågældende websted eller mobilapplikation en score på mellem 0-500 point, alt efter hvor mange succeskriterier, som ikke findes overholdt.
Pointscoren er udregnet ved brug af en metrik, der er udarbejdet i samarbejde med de nordiske lande og Digitaliseringsstyrelsens leverandør.
Du kan bruge beregneren til at genberegne jeres pointscore, hvis I efter tilsynet arbejder med de fundne fejl og derefter vil se om scoren er forbedret.
|