 |
Næste generation Digital Post nyhedsbrev
|
|
|
|
 |
Status fra projektet
|
Kære alle
Siden seneste nyhedsbrev har vi i projektet bag den nye løsning til Digital Post nået en række store milepæle. Vi er først og fremmest gået i produktion. Og vi har godkendt overtagelsesprøven. Hvad det betyder, kan du læse mere om her i nyhedsbrevet.
Lige nu er vores hovedfokus på udbedring af fejl. Løsningen skal være tilgængelig og testbar for myndigheder og leverandører, så vi sammen kan forberede os bedst muligt på lanceringen den 30. november. Derudover kigger vi også på det sidste udvikling og ikke mindst, hvad der kommer i releases efter go-live. Vi har øjet på bolden for at sikre, at vi den 30. november går i luften med en løsning, som er sikker og stabil for både myndigheder, borgere og virksomheder.
De bedste hilsner
NgDP-projektet i Digitaliseringsstyrelsen
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
Myndigheder kan nu tilslutte sig det nye Digital Post
|
Nu kan alle myndigheder få adgang til produktionsmiljøet i det nye Digital Post via portalen Administrativ Adgang. Det betyder, at du som myndighed kan gå i gang med at oprette kontaktstruktur, tilslutte afsender- og modtagersystemer og tildele rettigheder til de medarbejdere, der skal have adgang til det nye Digital Post via Rettighedsportalen.
Siden den 30. august har ATP, Aalborg Kommune og en række andre myndigheder haft trinvis adgang til at påbegynde deres implementeringsopgave. Gennem dette arbejde har vi høstet erfaringer med myndighedernes tilslutninger, så vi kan hjælpe dig med den bedst mulige vejledning og service.
Hvis du har spørgsmål til, hvordan du tilslutter din myndighed til produktionsmiljøet, kan du tilmelde dig spørgetimen om dette emne mandag den 20. september kl. 14:00-15:00.
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
Premiere på videoer om Digital Post
|
Du kan nu se tre spritnye videoer, som kort og godt forklarer Digital Post.
Se dem og find ud af, hvad Digital Post er for dig som borger, virksomhed eller myndighed i Danmark efter den 30. november 2021.
Videoerne kommer også til at være en del af den kommunikationspakke, vi har udarbejdet til myndigheders frie afbenyttelse. Den bliver udsendt primo oktober. Vi håber, at I bliver glade for dem.
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
Kalender
|
Her kan du tilmelde dig kommende arrangementer, hvor du kan få indblik i en række emner relateret til Næste generation Digital Post. Du kan altid gense afholdte webinarer og spørgetimer eller dele linket fra hvert arrangement med kolleger og samarbejdspartnere.
|
 |
Webinar: Mapning mellem kontakthierarki og kontaktstruktur
|
Få en introduktion til, hvordan du laver en mapning mellem jeres nuværende kontakthieraki og den nye kontaktstruktur i Administrativ Adgang, så jeres post lander det rigtige sted efter lancering. Det er specielt relevant for dig, som har flere postkasser i e-Boks i dag.
Tidspunkt: Tirsdag den 21. september kl. 13:00-14:00.
|
 |
Spørgetime
|
Hver anden mandag har du mulighed for at få svar på dine spørgsmål til Næste generation Digital Post, når vi afholder spørgetime. Du kan tilmelde dig eller se tidligere spørgetimer via nedenstående link.
Næste spørgetime er mandag den 20. september kl. 14:00-15:00.
|
|
|
|
 |
 |
Månedens fire spørgsmål og svar
|
|
|
|
 |
 |
1: Hvordan får jeg adgang til produktionsmiljøet?
|
For at blive tilsluttet Administrativ Adgang, skal din myndighed gennemgå et tilslutningsflow.
Tilslutningsflowet beskrives i opgavepakke 7, som du kan hente via DIO eller digst.dk. På hjemmesiden finder du også tilslutningsaftalen sammen med tilhørende vejledninger.
Hvis du vil se en gennemgang af tilslutningsflowet, kan du se vores webinar ’Introduktion til hvordan man får adgang til Administrativ Adgang og Rettighedsportalen’ via Livestorm. Du finder links herunder.
|
 |
2. Hvordan mapper jeg mine gamle postkasser til de nye kontaktpunkter?
|
I det nye Digital Post kan du som myndighed risikere at få post ind, som er adresseret til en gammel postkasse, som din myndighed havde hos e-Boks. Derfor bør du forholde dig til, hvor denne type forsendelser skal lande. Det vil sige, at du skal mappe din myndigheds nuværende postkasser til de nye kontaktpunkter.
Hvis du ikke har angivet et kontaktpunkt i Administrativ Adgang, som post til en gammel postkasse skal afleveres til, så vil Digital Post-løsningen i stedet aflevere posten til din myndigheds primære modtagersystem, i stedet for at aflevere til en specifik postkasse. En god mapning er derfor lig med en mindre manuel sorteringsopgave fremadrettet.
Sender du i MeMo eller de gamle formater fra den 30. november?
Det vigtigste spørgsmål i forhold til din myndigheds behov for denne slags mapning afhænger af, hvorvidt du som myndighed sender i MeMo eller i de gamle formater fra go-live:
- Når du sender i de gamle formater, vil du angive ’gamle’ returpostkasser, når du skriver til borgere og virksomheder. De gamle formater giver nemlig ikke mulighed for at definere et kontaktpunkt.
- Hvis din myndighed omlægger til MeMo, vil behovet for mapningen aftage meget hurtigt, da mapningen kun vil være relevant, hvis borgere svarer på post, som de har modtaget før den 30. november.
Webinar:
Hvis du har spørgsmål til, hvordan du laver en mapping, kan du se med på vores webinar ’Mapning mellem kontakthierarki og kontaktstruktur’ tirsdag den 21. september kl. 13:00-14:00.
|
 |
|
 |
3. Kan jeg få links til de enkelte vejledningsvideoer?
|
Ja! Allerede nu er alle vejledningsvideoer på digst.dk blevet udstyret med specifikke links, som viser de enkelte videoer i deres egen fane.
|
 |
4. Kommer det til at hedde Næste generation Digital Post efter den 30. november?
|
Nej. Det kommer blot til at hedde Digital Post, ligesom i dag.
’Næste generation Digital Post’ er en titel for den nye it-løsning, der er ved at blive udviklet, og for det projekt i Digitaliseringsstyrelsen, som arbejder på det. I kommunikationen mod borgere og virksomheder, vil det fortsat hedde Digital Post fremover.
Nærmere info om hvordan løsningen omtales følger den 6. oktober.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Kort om Næste generation Digital Post
|
|
|
|
 |
Det er vigtigt, at den offentlige it-infrastruktur følger udviklingen og er med til at sætte nye standarder. Derfor skal danskerne have en ny it-løsning til post fra offentlige myndigheder ultimo november 2021. Den nye it-løsning afløser den eksisterende, og der vil derfor ikke være en overgangsperiode. Med løsningen får borgere og virksomheder en fremtidssikret, brugervenlig og sikker kommunikation med det offentlige – og omvendt.
|
 |
Hvem står bag
|
Næste generation Digital Post udarbejdes af Digitaliseringsstyrelsen på vegne af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og staten.
|
 |
Hvis du vil vide mere
|
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på naestedigitalpost@digst.dk. Du kan også læse mere om Næste generation Digital Post på implementeringssitet www.digst.dk/ngdp.
|
|
 |
|
|
 |
|