 |
Næste generation Digital Post nyhedsbrev
|
|
|
|
|
 |
 |
Status fra projektet
|
Der er nu mindre end et halvt år til, at den nye Digital Post-løsning lanceres. Det betyder også, at der bliver løbet stærkt i både Digitaliseringsstyrelsen og de decentrale projekter hos alle jer, der skal integrere til den nye løsning. Vi er dog ved godt mod, og det håber vi også, at I er!
Fra Digitaliseringsstyrelsens side kigger vi ind i en travl periode, særligt frem til september. Det skyldes, at vi har overtagelsesprøve på løsningen i august, hvor vi overtager det formelle ansvar for løsningen fra vores leverandør.
Derudover arbejder vi også hårdt for at kunne åbne for produktionsmiljøet i starten af september, så I kan begynde at sætte jeres rigtige systemer og rigtige kontaktstruktur op i Administrativ Adgang. Vi kommer med mere information om den proces i nyhedsbrevet til august.
Der kommer ikke et nyhedsbrev i juli, da vi kører med nedsat bemanding i sommerferien. Det betyder også, at vi ikke er til stede på naestedigitalpost@digst.dk i uge 28-30. Vi holder dog vores tekniske servicedesk åben sammen med leverandøren, men forvent lidt længere svartider end normalt.
De bedste hilsner – og med ønsket om en god sommerferie inden længe
NgDP-projektet i Digitaliseringsstyrelsen
|
|
|
|
 |
 |
 |
Nyheder
|
 |
Nyt om vejledningsvideoer
|
I Digitaliseringsstyrelsen er vi i gang med at udarbejde en række vejledningsvideoer, som skal understøtte dig som myndighed i din omstilling til Næste generation Digital Post.
I løbet af juni forventer vi at frigive videovejledninger, som blandt andet hjælper dig med at foretage forskellige systemtilslutninger og med at fritage borgere og virksomheder fra Digital Post.
Nedenfor kan du se en liste over de videoer, du kan forvente at få adgang til på vores hjemmeside over det næste stykke tid.
Vejledningsvideoer om systemtilslutning:
- Modtagersystem med REST PULL-protokol
- Modtagersystem med REST PUSH-protokol/REST Publish Subscribe-protokol
- Modtagersystem med SMTP-protokol
- Afsendersystem med REST-protokol
- Afsendersystem med SMTP-protokol
- Afsendersystem med SFTP-protokol
- Administration af systemer
Vejledningsvideoer til fritagelse af Digital Post:
- Fritage borger fra Digital Post i Administrativ Adgang
- Fritage virksomhed fra Digital Post i Administrativ Adgang
Videoerne publiceres løbende og kan findes på vores hjemmeside.
|
 |
|
|
|
|
 |
 |
 |
To tips til dig som myndighed, der vil sikre, du er godt med
|
Baggrund:
Næste generation Digital Post lanceres den 30. november 2021. Det er derfor vigtigt, at du som myndighed får omstillet dine systemer, så du også kan sende og modtage digital post i den nye løsning. Som myndighed bruger du højst sandsynligt systemer til at sende eller modtage digital post, som du har købt hos en leverandør. En afgørende forudsætning for at blive klar er derfor, at du har lavet aftaler med dine leverandører om, at dine systemer bliver gjort klar til Næste generation Digital Post.
Derfor følger her to tips til, hvad du kan gøre inden sommerferien, og hvad du kan gøre efter, hvis du ikke allerede er i gang med det.
Tip 1: Inden sommerferien
Skab dig et overblik over dine systemaftaler og få bekræftet med dine eventuelle leverandører, om omlægningen er medregnet i jeres nuværende aftaler. Hvis dette ikke er tilfældet, anbefaler vi, at du i dialog med dine leverandører laver et tillæg til jeres eksisterende aftaler, eller at du indgår aftaler med nye leverandører.
Tip 2: Efter sommerferien
Gå i dialog med dine leverandører og få overblik over omfanget af din systemtilslutning. Dine leverandører vil eksempelvis kunne hjælpe dig med at få styr på, hvilke data og certifikater, som du skal bruge til at pege dine systemer imod den Digital Post-løsning, og hvordan du skal bruge disse data og certifikater.
Du kan også søge hjælp i Digitaliseringsstyrelsen vejledningsmateriale.
Rigtig god omstilling!
|
 |
|
|
|
|
 |
 |
Københavns Kommune: Inspiration til bedre borgerkommunikation
|
Omstillingen til den nye Digital Post-løsning er en god anledning til at sætte fokus på forbedringen af myndighedernes borgerkontakt – også helt ned på sætningsniveau.
Læs hvordan Karen Holk Jeppesen fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) i Københavns Kommune nu tager borgerdialogen til et helt nyt niveau.
Du kan også hente BIF's eksempler på brevskabeloner, resultater af brugertest af deres breve og deres nyudviklede sprogpolitik for standardbreve.
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
 |
Kalender
|
Her kan du tilmelde dig kommende arrangementer, hvor du kan få indblik i en række emner relateret til Næste generation Digital Post. Du kan altid gense afholdte webinarer og spørgetimer eller dele linket fra hvert arrangement med kolleger og samarbejdspartnere.
|
 |
Spørgetime
|
Hver anden mandag har du mulighed for at få svar på dine spørgsmål til Næste generation Digital Post, når vi afholder spørgetime. Du kan tilmelde dig eller se tidligere spørgetimer via nedenstående link.
Sidste spørgetime inden sommerferien er mandag den 21. juni.
|
|
|
|
 |
 |
Månedens tre spørgsmål og svar
|
|
|
|
 |
 |
1: Hvor skal jeg logge ind, hvis jeg vil se min kontaktstruktur, mine afsendersystemer eller modtagersystemer?
|
Hvis du som myndighed ønsker at tilgå vores testmiljø, kan du ikke anvende en almindelig medarbejdersignatur. Det skal være en TEST-signatur, og vi skal give dig adgang til den specifikke signatur.
Her kan du se en videoguide til, hvordan du får adgang til vores testmiljø.
|
Derudover er der forskel på, om du som myndighed tilgår vores testportal eller vores testmiljø.
På testmiljøet for Administrativ Adgang har du blandt andet mulighed for at se og opsætte din kontaktstruktur, dine afsendersystemer og modtagersystemer etc.
På testportalen kan du derimod oprette testpostkasser, sende testmeddelelser og lignende.
Når du har gennemført processen i videoen ovenfor, kan du logge på testmiljøet.
|
|
 |
 |
2: Hvad betyder det for mig som myndighed, at der er en såkaldt overgangsperiode på to år efter lanceringsdatoen?
|
Når Næste generation Digital Post går i luften den 30. november 2021 efterfølges det af en såkaldt overgangsperiode. Overgangsperioden strækker sig over to år frem til november 2023.
Overgangsperioden betyder ikke, at du kan fortsætte med at sende til e-Boks:
Det offentliges aftale med e-Boks ophører når Næste generation Digital Post lanceres den 30. november. Du vil derfor ikke kunne sende digital post med retsvirkning fra den 30. november, medmindre du tilslutter dine systemer til den nye Digital Post-løsning.
Overgangsperioden betyder i stedet, at vi understøtter, at afsendersystemer kan anvende de integrationsmønstre og meddelelsesformater, som kendes fra e-Boks. Det gør, at man i samarbejde med sin leverandør kan prioritere, om man vil lave hele ændringen til sine systemer nu, eller om man vil lave en lille ændring til en start for bare at blive klar til go-live den 30. november og derefter lave den fulde omlægning.
Det skal du gøre:
Du kan klare dig med en relativt lille ændring til en start via vores legacysnitflader, men uanset hvad skal du til den 30. november 2021 integrere dine systemer til den nye Digital Post-løsning, og sørge for at dine modtagersystemer kan håndtere det nye MeMo-format. Medmindre du som myndighed bygger din løsning selv, kan din leverandør hjælpe dig med at løse begge opgaver.
|
|
|
|
 |
 |
3: Hvor længe bliver der ved med at komme ændringer på testmiljøet?
|
Langt de fleste snitflader på løsningen er nu implementeret, dokumenteret og releaset til testmiljøet.
Kort fortalt er status:
- På afsender- og modtagersystemer er vi færdige. Der kommer én ny protokol til på afsendersiden (REST PULL), men ellers er både MeMo og legacysnitflader færdige.
- På hændelsesloggen er vi færdige med snitfladen, men der kommer løbende nye data med i loggen.
- På systemregisteret er vi færdige.
- På kontaktregisteret udestår enkelte hjørner, særligt på legacyunderstøttelsen.
Du kan løbende følge med i vores roadmap i afsnit 2 i integrationsvejledningen, hvor der findes en status på vores snitflader.
|
Vi kommer fortsat til at release funktionalitet til testmiljøet efter hver 14-dages sprint, men det vil fremadrettet være tilføjelser af funktionalitet til fx brugergrænsefladen i Administrativ Adgang eller elementer til back-enden, som ikke påvirker dine integrationer.
Derfor håber vi også, at de sidste, der ikke er kommet i gang endnu, begynder at integrere til NgDP.
|
|
|
|
 |
 |
Mangler du viden om overgangen til Næste generation Digital Post?
|
Klik på nedenstående link og få adgang til alle afholdte webinarer. De kan give dig et solidt afsæt til at tage hul på eller komme videre med implementeringen, opgavepakker og en generel viden om håndtering af eventuelle udfordringer.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Kort om Næste generation Digital Post
|
|
|
|
 |
Det er vigtigt, at den offentlige it-infrastruktur følger udviklingen og er med til at sætte nye standarder. Derfor skal danskerne have en ny it-løsning til post fra offentlige myndigheder ultimo november 2021. Den nye it-løsning afløser den eksisterende, og der vil derfor ikke være en overgangsperiode. Med løsningen får borgere og virksomheder en fremtidssikret, brugervenlig og sikker kommunikation med det offentlige – og omvendt.
|
 |
Hvem står bag
|
Næste generation Digital Post udarbejdes af Digitaliseringsstyrelsen på vegne af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og staten.
|
 |
Hvis du vil vide mere
|
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på naestedigitalpost@digst.dk. Du kan også læse mere om Næste generation Digital Post på implementeringssitet www.digst.dk/ngdp.
|
|
 |
|
|
 |
|