Finansministeriets budgetvejledning indeholder de generelle regler for statens disponering over de bevillinger, der er givet på finansloven mv. Budgetvejledningen beskriver blandt andet reglerne for gennemførelse af it-projekter og forelæggelse af it-projekter for Folketingets Finansudvalg.
Budgetvejledning 2021 er opdateret med en udvidelse af projektdefinitionen, så agile udviklingsmetoder imødekommes bedre. Det betyder, at Statens It-råd også fremover risikovurderer it-udviklingsaktiviteter, hvor der ikke anvendes en traditionel projektterminologi. Dertil kommer, at grænsen for risikovurdering ved Statens It-råd nu er 15 mio. kr., og at grænsen for forelæggelse af it-aktstykker for Folketingets Finansudvalg er rykket til 70 mio. kr.
Det fremgår nu også tydeligere i Budgetvejledningen, hvad reglerne er for review af myndighedernes it-handlingsplaner i henhold til model for porteføljestyring af statslige it-systemer, hvilket tidligere fremgik af et cirkulære med ændringer til den forhenværende Budgetvejledning. Det hele er nu samlet i et nyt punkt 2.2.18 om It i Budgetvejledningen.
|